Rigtige surfere har nettid
Interview med kitesurfer Peter Boldsen om at være organiseret via Internettet

Fritid & Samfund har i de seneste par numre af „Folkeoplysning“ bragt en række artikler over temaet Fremtidens forening. Tanken med temaet er at belyse den aktuelle situation, som den traditionelle forening med vedtægter, generalforsamlinger, bestyrelsesmøder, kontingenter og fast struktur befinder sig i. Er den i krise med manglende opbakning fra medlemmerne, eller er det snarere et spørgsmål om at lytte til, hvad medlemmerne har at sige og handle derefter? Og hvad kan man gøre for at undgå, at foreningen forstener? Kan Internettet inddrages til at demokratisere og vitalisere foreningslivet? Den måde, som mange foreninger og aftenskoler hidtil har brugt deres hjemmesider på, er imidlertid til at reklamere for sig selv, oplyse om kampresultater og give interesserede mulighed for maile efter brochurer. At bruge nettet til fx at holde elektroniske bestyrelsesmøder, afvikle afstemninger blandt medlemmerne er ikke udbredt.
Så hvordan er virkeligheden egentlig for en netforening?

I den forbindelse har vi talt med Peter Boldsen, der er aktiv kitesurfer og sammen med andre kitesurfere har etableret hjemmesiden www.kitesurfers.dk. Hjemmesiden er „forening“ for landets kitesurfere og findes kun på Internettet. Den eksisterer således ikke som en traditionel forening i fysisk forstand med vedtægter, bestyrelsesmøder og klublokale. Kitesurfers.dk blev dannet i februar 2000 af en gruppe på 3 „gamle“ windsurfdrenge, der tilbage i 1999 fik lyst til at gøre tingene på en anden måde, end den de dengang oplevede i de etablerede surfforeninger.

Har du nogle gode råd til folk, der gerne vil etablere en net-forening?
Man skal fx passe på, at sponsorerne ikke kommer til at diktere indholdet på ens hjemmeside. Sponsorer kan også komme i indbyrdes konflikt med hinanden. Det er imidlertid fristende at gøre siden kommerciel, men hvem skal have pengene? Ham, der laver hjemmesiden? Så bliver det hele centreret om én person, og man får ikke de andre med – og så ryger solidariteten. Det skal være for sjov, ikke for pengenes skyld.

Peter Boldsen pointerer, at det er vigtigt, at ens hjemmeside er opdateret. Det behøver ikke at være de store ting, men det skal ske ugentligt. Frem for alt skal der være et debatforum, hvor medlemmerne kan diskutere alt mellem himmel og jord, men ikke chat, det er pjat. Forummet er jo netop et stort bestyrelsesmøde, hvor bl.a. brokkehovederne kan få afløb – uden at andre er tvunget til at lytte til dem. Der skal ligeledes være plads til medlemmernes annoncer for køb & salg, omtale af ture, arrangementer og kurser - naturligvis afhængig af hvilken type forening det drejer sig om.

Hvordan får man medlemmer, når man ikke er en fysisk etableret forening?
Hvordan får folk øje på en?
Man skal være opmærksom på, at vores tilfælde indgår hjemmesiden og det at kitesurfe i et tæt samspil. Når vi fortæller om kitesurfning, så fortæller vi om hjemmesiden. For det er her, vi viser de nye manøvrer og teknikker. Alt nyt om sporten, stævner og orientering om grej er på den side. Derudover skal man selvfølgelig få registreret sin hjemmeside, så interesserede kan finde den via de forskellige søgetjenester som fx Yahoo!
En anden måde man kan reklamere for sin forening på, er at bruge et skærmprint af hjemmesiden til at lave en lille reklamefolder, der kan omdeles i relevante klubber og foreninger.
Vi reklamerer også for hjemmesiden på vort grej, og det bliver set af mange ved stævnerne.
De firmaer, der sælger det grej, som vi bruger, har links fra deres hjemmesider til vores.

Hvordan klarer man sig økonomisk, hvis „medlemmerne“ ikke betaler kontingent. I må jo have nogle udgifter i forbindelse med mesterskaber, deltagelse i udenlandske konkurrencer og lign.

Vi går ind for brugerbetaling. Har man oprettet en profil på vores hjemmeside, er man gratis medlem af kitesurfers.dk. Derimod skal man betale for at deltage i stævner og mesterskaber. Man betaler efter, hvilket niveau man befinder sig på – på det dyreste niveau koster det omkring 700 kr. at deltage i et 4 dages stævne (inklusiv udgifter til dommer, præmier og fortæring). Man betaler kun for det, som man deltager i.
Ved udenlandske konkurrencer finder man selv en sponsor og beholder selv sine præmiepenge. I den organiserede del af brætsejlads skulle man i hvert fald tidligere tilbagebetale en del af sine præmiepenge til sejlunionen. Sådan skal det ikke være hos os.

Hvis I ikke er registreret som forening på traditionel måde med vedtægter og fysisk kontoradresse, så kan I vel heller ikke få fx offentlige tilskud, tilskud fra Dansk Idrætsforbund eller Dansk Sejlunion?

Vi har ikke prøvet at søge om tilskud fra kommunen eller organisationerne. At få stillet et lokale til rådighed eller have et klubhus er ikke nødvendigt. I de tilfælde, hvor kitesurfere gør brug af de lokale windsurfklubbers faciliteter, anbefaler vi, at de melder sig ind i den pågældende klub – så vi ikke bliver beskyldt for at nasse på de andre. Jeg vil selv helst droppe det klubhus. Vi er jo spredt ud over hele landet, så hvor skulle et klubhus ligge?!. Når vi er sammen, er det vigtigste, efter min mening, at dyrke vores sport, ikke at fordrive tiden med snik-snak. Tiden skal bruges aktivt til at være sammen om sporten, der er andre steder, hvor man kan få en snak.

Er der noget fra den traditionelle foreningsmodel, som du tror, at I har mistet ved at være etableret udelukkende på nettet uden en fast direkte kontakt i form af fx månedlige bestyrelsesmøder?
Ja, vi har mistet alle de kedelige foreningsmennesker, der blot snakker og snakker! De, der aldrig deltager i noget, men vil blande sig i al ting. Vi har de aktive folk. Vi er nu ved at etablere et interaktivt bestyrelsesmøde på vores hjemmeside, hvor dagsordenen kan lægges ud. Alle kan så klikke sig ind på et punkt på dagsordenen og kommentere det. Det er meget demokratisk – alle får den „taletid“, som de har behov for, og har samtidig mulighed for at reflektere over spørgsmål/svar. Det ville ikke være muligt ved et traditionelt bestyrelsesmøde. Afstemning foregår via e-mail, men kun aktive udøvere, der har deres personlige profil på www.kitesurfers.dk, dvs. medlemmerne, kan deltage heri (en profil er en kort biografisk omtale af den enkelte kitesurfer. Der er p.t. 70-80 kitesurfere profileret på hjemmesiden, red.).
Vi undgår ligeledes det problem, at hvis en generalforsamling/et bestyrelsesmøde holdes på Fyn, så kommer kun fynboer, i Jylland kun jyder. Nu kan alle deltage uanset den fysiske adresse.

Når I afholder et stort arrangement, som fx et danmarksmesterskab, er det så let at få alle „medlemmerne“ til at tage en del af slæbet?
Det gælder om at finde dem, der har interesse i, at mesterskabet bliver gennemført. Det er fx de kitesurfere, der gerne vil finde en sponsor, og de kitesurfere, der har en mindre sponsor, som de gerne vil lave pr for, dé er normalt meget interesserede i at lave et stykke arbejde. Så er der naturligvis sponsorerne, der gerne vil reklamere for deres udstyr.
Vi giver folk et ansvarsområde, som de får betaling for. Som jeg nævnte tidligere, så koster det penge at deltage i stævnerne, så vi ad den vej får penge til betaling af hjælperne. De folk, der fx arrangerede Danmarksmesterskabet (kitesurferne holdt deres første DM i sensommeren 2000, red.), fandt nogle gode hjælpere, som fik et symbolsk beløb, omk. 500 kr., for at hjælpe til i en weekend. Frivillige bruger vi ikke. Det er min erfaring, at man ikke kan regne med deres indsats. De glemmer at møde op og overholder ikke aftaler.

Vi planlægger at lave en såkaldt open source for kitesurfing stævner. Det giver andre kitesurfere mulighed for via Internettet at gøre brug af vores såvel edbtekniske som praktiske erfaringer til selv at arrangere et stævne.

Der er jo også arbejdet med at opdatere jeres hjemmeside?
Opdateringen af hjemmesiden er p.t. et dødt punkt. Jeg har selv gjort det hidtil, og det har været sjovt, men det tager tid. Nu har vi fordelt arbejdet ud på 3 frivillige, som har hvert sit område at tage vare på. Vi behøver heller ikke længere at bruge tid på at opdatere køb & salgsannoncerne eller profilerne, det har medlemmerne nu selv teknisk mulighed for at gøre.

Apropos
Dansk foreningsliv har taget Internettet til sig. Det viser en delrapport fra efteråret 1999, der blev lavet af Foreningen for Dansk Internet Handel sammen med IT-Kompetence A/S i tilknytning til Forskningsministeriets store rapport „Det digitale Danmark – omstilling til netværkssamfundet“. Fagforbund, politiske partier, sociale organisationer, oplysningsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråds medlemsorganisationer, idrætsforeninger, boligforeninger o.a. udgjorde den brogede skare, der dannede grundlag for undersøgelsen. Således havde over halvdelen af foreningerne i Danmark i 1999 en hjemmeside. Blandt de foreninger, der ikke havde en hjemmeside, var der 47%, der påpegede, at det skyldtes personalemangel, driftsomkostninger eller manglende kvalifikationer hos de ansatte.

Men hvad bruger foreningerne hjemmesiden til? 60% af foreningerne oplyste i undersøgelsen, at det var af hensyn til foreningens „image og synlighed“, at de fik oprettet en hjemmeside. Derefter er det et „bedre overblik over ydelserne“, og „bedre tilgængelighed“, der spiller en vigtig rolle, hvis man vil etablere en hjemmeside.
Derimod motiverede områder som „besparelser“, „medlemskrav“ og „nye målgrupper“ ikke i samme grad til at få oprettet en hjemmeside.

Det digitale Danmark – omstilling til netværkssamfundet. Herunder kapitlet Internetanvendelsen i den tredje sektor – foreningernes anvendelse af Internettet.
Er på adressen: www.detdigitaledanmark.dk, © Forskningsministeriet, november 1999.