kitesurfers.dk ,

intro


Velkommen til KiteSurfers.dk

Dette er en dansk webside der har til formål at udbrede kitesurfing i Danmark og bidrage med relevante oplysninger for begyndere og øvede kitesurfere.

Indholdet på "kitesurfers.dk" er baseret på lidenskab til kitesurfing-sporten og er IKKE afhængig af kommercielle interesser!

Redaktionen påtager sig intet ansvar for anbefalinger eller omtale af udstyr.


Hvad er KiteSurfing?

Kitesurfing er en helt ny sportsgren som kombinerer det bedste fra windsurfing, surfing, snowbording, paragliding og wakebording.

KiteSurfing er hurtigt lært, hvis man allerede kan windsurfe, men det tager tid at kontrollere hop og bomninger. Det sværeste for en begynder er at krydse, -så indtil det er lært, skal man "gå" en del.

Man oplever at det udstyrsmæssigt er hurtigt at komme på vandet. 1-4 kites og ét brædt og du er sejlende. Det vejer ikke meget og udstyret er rigget til på få minutter. Du kan sejle allerede fra 3 m/s! Det kræver selvfølgelig en stor drage. Det fantastiske er at det ikke føles klodset med en stor kite, det er faktisk lettere at kontrollere en stor kite.

Hop er selvfølgelig helt speciel sjovt. Selv på fladt vand kan man udføre spring på 5-10 meters højde og svæve ned til en blød landing. Prøv selv at vurdere højden på dette hop.

Så hvad venter du på? Sælg alt hvad du har og tag ud til din lokale surfbutik og køb en kite!

Husk at tilmelde dig et weekend-kiteseminar så du ikke gør skade på dig selv, - andre og kitesurfing-sporten som helhed!




Non danish speaking visitors
you can read a brief intro to the site
at this location, welcome.

For at kunne nyde godt af de film der er at finde på "kitesurfers.dk" er det nødvendigt, at have "Quicktime v.4.0" installeret på din computer.



Kitesurfers.dk vedligesholdes af frivillig arbejdskraft.
Webmaster: Peter Boldsen